Tillykke med din BA – er du klar til arbejdsmarkedet?

Mens sommeren nærmer sig, og temperaturen stiger, sidder tusindvis af studerende landet over og sveder tran. Ikke på grund af solen. De skriver bachelorprojekter, og for mange nærmer deadline sig med rivende hast.

Jeg får sved på panden, når jeg tænker på de sidste intense uger i mit eget bacheloropgaves vold og magt. Men tag det fra én, der har været i jeres sted: Det ender godt!

Men når I om lidt kan kalde jer selv for bachelorer – og tillykke med det! – så lad mig lige høre jer: Hvem er klar til arbejdsmarkedet lige nu?

Spørger man Regeringens kvalitetsudvalg for uddannelse og politikerne, er svaret ligetil: To ud af tre af jer er klar til at hoppe af uddannelsestoget og direkte ind i en virksomhed eller en organisation. Jeg er dog ret sikker på, at de fleste vil takke nej til tilbuddet om at melde sig på arbejdsmarkedet. Og det forstår jeg godt.

Halvfærdig uddannelse til lav løn
Det er svært at få arbejde som bachelor. Arbejdsløsheden er dobbelt så høj for bachelorer som for kandidater. Lønnen er lav. Bachelorer tjener 35 pct. mindre end kandidatuddannede. Og jeres uddannelse er højst sandsynligt indrettet som et 5-årigt studium. Altså kommer I ud med huller i fagligheden, hvis I stopper efter 3 år.

Ikke et særligt attraktivt tilbud, hvis I spørger mig.

Ingen jackpot for bachelorer
Samtidig ser Kvalitetsudvalget stort på, at kandidater er en god forretning for samfundet. Det koster penge at have arbejdsløse bachelorer på dagpenge. Hvorimod kandidater pumper penge ud i samfundet og direkte ned i skattefars lommer. Kandidater får en højere løn, har en højere indkomst og skaber en større indtjening i virksomhederne bl.a. i form af bedre ledelse mv.

Der er altså fuld jackpot ved en kandidatuddannelse. For dig og for samfundet.

Ni ud af til vil have en kandidat
Studerende taler da også med én stemme, når det drejer sig om, hvorvidt de vil undvære kandidaten. Ni ud af ti bachelorstuderende vil læse en kandidatgrad, viser en undersøgelse Danske Studerendes Fællesråd lavede i 2014.

Har du alligevel mod på at tage en svingom med arbejdsmarkedet, inden du eventuelt læser din kandidat, skal du absolut gøre det. Min pointe er blot, at de kompetencer og den fordybelse, du få med en kandidat i rygsækken, er en rigtig god investering.

Derfor skal du være garanteret en plads på kandidaten, når du afleverer dit bachelorprojekt, eller når du efter et par år har prøvet kræfter med arbejdsmarked – uden at skulle igennem snørklede optagelsesprocedure. Retten til en kandidatuddannelse er ganske enkelt sund fornuft for både dig og samfundet.

3 responses to “Tillykke med din BA – er du klar til arbejdsmarkedet?

  1. Min erfaring siger mig, at du tager gruelig fejl i dine ret så ubegrundede konlusioner.

    Jeg har selv taget min bachelor i Australien, arbejdet der et par år – hvor jeg blev ansat, inden jeg overhovedet var færdig med mit studie – og derefter været ansat i Danmarks to største virksomheder på 5. år nu. Jeg er trods alt rimelig ny på arbejdsmarkedet, og jeg kan også stadig huske universitetstiden, så jeg vil mene, at jeg ved, hvad jeg taler om.

    Jeg kan kun anbefale på det varmeste, at man i det mindste tager en pause efter sin bachelor og kommer ud på arbejdsmarkedet og så senere vurderer, om der virkelig er grund til at bruge 2 dyre år mere på offentlig forsørgelse med en – i hvert fald i nogle tilfælde – overflødig kandidat, som samfundet skal betale for. Giver en kandidat samfundsmæssig mening? Det mener jeg ikke i langt de fleste tilfælde.

    Jeg kan i øvrigt heller ikke genkende den situation, du beskriver, hvor alle bachelorer er på kontanthjælp, mens alle kandidater er i job. I min omgangskreds er det lige omvendt. Sådan er det for hovedparten også i USA og Australien, hvor det nærmest kun er læger og jurister, der går ‘hele vejen’.

    Hvis jeg skulle give et råd til mine medstuderende, som du gør, så vil jeg droppe uddannelsessnobberiet og udelukkende tage en kandidat, hvis det giver mening. Det må være op til den enkelte studerende at finde ud af. Vil du absolut tage en kandidat – så gør det i udlandet! Eller bedre endnu; tag en bachelor i udlandet, og arbejd et par år under fremmede himmelstrøg. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at især blåøjede danske studerende kommer ud i den virkelig verden. Hvis muligheden er der for at læse i udlandet, så tag den.
    Kort sagt; en bachelor er essentiel, men en kandidat er ikke,

    Fra de ansættelser, jeg har været med til, så er der mindre og mindre appetit på danske ansatte, der ikke har et eller andet internationalt islæt – og her gælder nok så mange sabatår altså ikke. Tit og ofte ender jobbet med at gå til en inder, fordi de er yngre, med praktisk erfaring og et internationalt mindset. Dette er specielt tydeligt i udlandet, hvor man f.eks. i Singapore ikke længere ansætter Skandinaver, fordi de ‘ikke performer, men blot snakker’. Det er det samme indtryk, jeg fik i den korte tid, jeg befandt mig på tertiære studier i Danmark: Ambitionsniveauet er nærmest ikke-eksisterende, og konsekvenser er der tilsvarende nærmest ingen af.

    Det blev en lang opsang, men jeg håber, det kan få nogen til ikke blot at sluge Tues ord uden at vende dem lidt kritisk.

  2. Enig med ovenstående. Man bør ofre yderligere et par minutter på at læse denne historie, som relaterer til emnet.

    Blogindlægget, der linkes til, er skrevet af en, som nu er på arbejdsmarkedet og anser kandidaten, som er nødvendigt onde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *