Det skal kunne betale sig at arbejde!

Af og til er det ikke til at finde ud af, om man skal grine eller græde. For tiden er det lidt både og, for mig. I hvert fald i åndelig forstand. For på den ene side råber politikerne på, at studerende skal tilegne sig praksiserfaringer. På den anden side laver de benspænd, på bespænd.

Med fremdriftsreformen er studerende forpligtet til at tage 30 ECTS point, hvert semester, uanset hvad der ellers kan ske eller tilbyde sig.  Men samtidigt med, at vi skal være hurtige for ikke at være en underskudsforretning, proklamerer de folkevalgte og arbejdsgiverne livsnødvendigheden af, at vi studerende får relevant erhvervserfaring inden vi er færdiguddannede.

Desværre er mulighederne for relevant studiearbejde blevet voldsomt mindsket. Eksempelvis er muligheden for at tage et semester eller to, med fuld kraft på arbejdsmarkedet og med studieblusset på halvt, nu blevet fjernet. Til gengæld har vi studerende gudskelov stadig muligheden for at tage i praktik. Praktikken består i at studerende tager et semesters fuldtidsarbejde, eksempelvis på en af vores ambassader, eller i en virksomhed. Udover de 37 timers ugentlige arbejde skal studerende producere én eller flere akademiske opgaver, ved siden af praktikken for at få de 30 ECTS point fra deres universitet. Dermed overstiger den studerendes ”arbejdsuge” hurtigt de 37 timer.

Normalt har studerende studiejob ud over studiet for at supplere SU’en. Uden den ekstra indtægt kan det slet ikke løbe rundt økonomisk for langt de fleste. Det er selvsagt umuligt at have et studiejob, ved siden af et praktikforløb, men hvad så? Jo, tidligere været sådan, at mange praktiksteder tilbyder en mindre økonomisk bidrag. Ofte mellem 3-5.000 kroner, så den studerende ikke kommer ud i økonomisk underskud, mens de arbejder i praktik. Det skal jo helst kunne betale sig at arbejde, også for de studerende.

I den seneste måned har der været stor debat om dén løsning, da det af flere instanser bliver påpeget som dobbeltforsørgelse. Denne tanke er absolut rimelig, hvis der eksempelvis er tale om en journalistpraktikant, som under praktikken jo får en decideret (praktik)løn. Det er dog langt fra tilfældet for universitetspraktikanter. Alligevel har vores uddannelsesministerium sat foden ned og insisterer på, at regeltolke så det bliver så besværligt som muligt for de studerende at tage i praktik.

Når politikerne selv råber på, at vi skal være erhvervsrettede og praksisnære i vores studieliv, så virker det voldsomt misforstået, at praktiktilskud nu skal gøres til et problem. Muligheden for relevant studiearbejde er med reformerne så godt som afskaffet, så praktikophold er snart den eneste vej til reel praksisfaglighed. Men det skal kunne betale sig og være muligt, uden at de studerende tvinges til at gå tiggergang for at overleve.

Der er kun én vej frem, og det er at ministeriet får luget ud i de absurde regler. Og det med det vuns, tak!

4 responses to “Det skal kunne betale sig at arbejde!

  1. Jeg kan ikke forstå, hvorfor du mener, at 37 timers studie + et arbejde ikke er muligt? Nu er en 37-timers arbejdsuge jo i forvejen ikke alvereden, sammenholdt med andre steder i verden. Det er min klare opfattelse at et studiejob på 15 ugentlige timer er meget normalt – så når vi op på 62 timer, eller lidt over 10 timer 6 dage om ugen. Det synes jeg egentlig godt vi kan forlange af os studerende. Studielivet er en begrænset periode og jeg synes faktisk det er fint, at det bliver forventet, at der bliver knoklet.

    Dét sagt, er jeg dog enig i din kritik af fremdriftsreformen. Og faktisk er det ikke alle studier, hvor praktik kan overføres som 30 ECTS (på mit studie giver det 15 ECTS og er således udelukket som følge af reformen), hvilket gør din pointe endnu mere gældende.

  2. Tre ting:
    1: For mange er problemer måske ikke at få tid til både at have studie og arbejde, men problemet er ofte, at mange af disse ting lander oven i hinanden. Rigtig mange af de her 15 timers studiejob hedder 9-16:30 to gange om ugen. Men hvis du har kurser hver dag fra fx 10-11:30 og igen 13:14:30 (som jeg har haft), så er det ret svært at se hvordan du lige skal kunne nå at komme på arbejde. Så kan du selvfølgelig bliver bartender i weekenden eller tjener om aftenen, men de jobs er der jo ikke uendelig af, og mange af dem forlanger også at du arbejder langt mere en 15 timer om uge.

    2: Det er et mærkeligt paradoks at vores samfund har kæmpet netop for at sænke arbejdsugen til 37, fordi det er meningen at folk skal kunne holde ud at lave det de laver og have tid til venner og familie ved siden, men når man så er studerende, så har man åbenbart ikke ret til fritid eller familie eller venner, og så er det pludselig ok at sætte “arbejdstiden” op til 62 timer? Tror vi ville høre noget af et ramaskrig, hvis vi sagde at den almindelige arbejdsuge skulle sættes op til 62 timer..

    3: Dertil skal man også huske at et studie jo ikke er 37 timers fast arbejde, hvor du møder klokken det og går hjem klokken det. Nogen gange er din studie-uge måske kun på 10 timer, mens den andre gange er på 60-70 timer. Det varierer gennem et semester. Mange arbejdspladser er åbner over for, at man som studerende har varieret arbejdstid, men ikke alle. Nogen forlanger at man mindst kan være der et vis antal timer om ugen, og nogen gange kan det simpelthen bare ikke lade sig gøre.

    Og før nogen kommenterer mine kommafejl, så kan de læse lidt her: http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2510228/sprogforsker-kommaer-er-ret-ligegyldige/ og http://politiken.dk/kultur/ECE2563907/hvorfor-er-det-at-vi-hele-tiden-diskuterer-hvordan-man-skal-saette-komma-paa-dansk/ og så måske tænke sig en ekstra gang om, hvorvidt mine manglende komma’er egentlig ødelægger mit budskab, eller om der blot er tale om snobberi 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *